Foderrationens sammensætning må også være tilpasset hestens måde at fordøje og omdanne foderet på, idet hele fordøjelsessystemet er ømfindtligt overfor forstyrrelser. Lad os se lidt nærmere på, hvordan fordøjelsessystemet er opbygget: Hestens mavesæk er lille i forhold til kropsvolumen, (ca. 20 liter). Derfor er mulighederne for at tilføre ekstra energi, gennem f.eks. øget havremængde, begrænset.

I princippet bearbejder hesten sin føde i to “afdelinger”

Den første består af mavesæk og tyndtarm, som har en ganske lille volumen. Her nedbrydes foderet ved hjælp af enzymer (kemiske substanser), som gør, at tarmen kan optage næringsstofferne. Det er først og fremmest i tyndtarmen, at protein og letopløselige kulhydrater optages. Mineraler og vitaminer absorberes også her.

Den anden “afdeling” består af blind- og tyktarmen. Her er det forskellige mikroorganismer, som sørger for nedbrydningen af foderet. De bearbejder tungtopløselige kulhydrater, som f.eks. cellulose, der bl. a. er en bestanddel i hø.

En god foderration skal udnytte begge “afdelinger” i hestens fordøjelsessystem. Den skal således indeholde både let- og tungtopløselige kulhydrater. Den skal desuden bidrage til at skabe et godt miljø for de mikroorganismer, som arbejder med fodernedbrydningen. En for høj havre-ration gør maveindholdet surt og det bliver sværere for de nyttige mikroorganismer at trives.

Væskebalancen – en vigtig præstationsfaktor

I forbindelse med f.eks. konkurrence og transport, mister hesten en del kropsvæske – gennem sved og vejrtrækning, samt blødere afføring. Fibrene i Betfor binder væske, så det holdes tilgængelig for hurtig kompensering for det tabte. Da Betfor skal opblødes i vand inden det udfodres, får hestene automatisk tilført vand, når de æder Betfor. Mange trænere giver derfor Betfor til højtydende konkurrenceheste.