De frie monosakkarider glukose og fruktose optages direkte af mikroorganismerne i vommen og anvendes som energi. Det er altså de hurtigst omsættelige kulhydrater. De øvrige vandopløselige kulhydrater anses normalt også for at være hurtigt omsættelige, idet de let spaltes til monosakkarider i vommens væskefase.

På grund af sukkerets hurtige omsætning i vommen er det vigtigt at sukkeret udfodres korrekt, så balancen i vommen ikke forstyrres. Det er velkendt at en alt for kraftig forgæring af let fordøjelige kulhydrater kan give den fodringsbetingede lidelse “sur vom”. Slutproduktet af bakteriernes omsætning af kulhydrater er forskellige syrer, som sænker vommens pH. For at undgå for kraftigt pH fald i vommen bør den daglige melasse ration tildeles over flere udfodringer.

Cellevægge og sukker

Cellevægsstoffer fra sukkerroer er et værdsat fodermiddel til drøvtyggere. Årsagen er den gavnlige indflydelse som disse cellevægsstoffer har på vomfunktionen, idet de let fordøjelige cellevægge fra sukkerroer udgør et velafbalanceret foder mellem den koncentrerede stivelse i korn og de tungere fordøjelige cellevægge i hjemmeavlet grovfoder.

Kulhydrater

Kulhydrater er den vigtigste organiske komponent på jordkloden. Kulhydrater er også den vigtigste energikilde for vommens mikroorganismer. Strukturen hos forskellige kulhydrater og deres funktion varierer meget lige fra lagringskulhydrater, kendt som sukker, til strukturkulhydrater, som udgør planternes cellevægge.

Sukkerroer tilhører en af planterigets mest effektive energiproducenter. Af en hektar sukkerroer kan der produceres 2,5 ton cellevægge og 7 – 8 ton sukker.

Sukker som foder

Sukker er et kulhydrat. Til forskel fra de strukturelle kulhydrater, som består af lange kæder af polysakkarider, er sukkerarterne korte monosakkarider, disakkarider eller lidt længere oligosakkarider. Sukkerarterne er såkaldt lagringskulhydrat og findes inde i plantecellerne. Disse kulhydrater er let opløselige og hurtigt tilgængelig for omsætning i dyrets mave. Den dominerende sukkerart i produkter fra sukkerroer er disakkaridet sakkarose. Sakkarose består af et glukose- og et fruktosemolekyle.

Sukker i foderstoffer forekommer først og fremmest i melasse. Andre kilder til sukker i fodermidler er fodersukkerroer, græs og hø, som kan indeholde over 10 % sukker. Selv gulerødder er en rodfrugt med et højt indhold af sukker. Ud over roemelasse findes der rørmelasse. Den største forskel på de to typer melasse er at roemelasse udover sukker også har et relativt højt proteinindhold, medens rørmelasses proteinindhold er betydeligt lavere.

Sukker i roemelasse

Den sukkerart som dominerer i roemelasse er disakkaridet sakkarose, ligesom i almindeligt hvidt sukker.

Melassens energiindhold kommer overvejende fra sukkeret, som udgør ca. 60 % af tørstoffet. Ud over at bidrager væsentligt til melassens energiværdi, giver sukkeret foderrationen en god smag og anses for at være en god appetitvækker både i foderblandinger og udfodret ovenpå f.eks. halm.

Behov for sukker?

Sukker kan sandsynligvis erstattes af mere langsomt nedbrydelige kulhydrater. En foderration baseret på ensilage eller halm og stivelse (korn) kan fungere, men i de fleste tilfælde virker et tilskud af sukker stimulerende på både vom og ko. Se bare hvordan koen reagerer ved overgang til græs. Græs karakteriseres udover letfordøjelige cellevægsstoffer af et højt sukkerindhold.